Skal vi undgå en konflikt, skal vi have en løsning for alle

Offentligt ansatte  I sidste uge udsatte forligsmanden den varslede storkonflikt i den offentlige sektor. Spekulationerne gik i påskedagene lystigt blandt eksperter om, hvor langt parterne er fra en aftale eller en konflikt. Professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet gjorde rent bord og erklærede konflikten for aflyst.

Men rygterne om storkonfliktens død er stærkt overdrevne. For strejke og lockout spøger stadig i kulissen. Vi skal her huske på, at ingen af eksperterne jo er med inde i Forligsinstitutionen – og forhandlingerne er underlagt en streng tavshedspligt.

Ja. Det er korrekt, at forligsmand Mette Christensen har udskudt konflikten i 14 dage, da hun mener, at det stadig er muligt at nå en aftale. Men det er helt fejlagtigt at påstå, at det kun er småting, der skiller os.

Forhandlingerne lige nu handler ikke kun om få procenter, men om afgørende principper. Både i forhold til indflydelse på vores vilkår og herunder ikke mindst vores lønudvikling.

Læs også læserbrevet i Herning Folkeblad

De offentligt ansatte har holdt igen gennem tre overenskomster i kriseårene. Nu blomstrer dansk økonomi og nu er det kun ret og rimeligt at også de offentligt ansatte får del i opsvinget.

Men det mener de offentlige arbejdsgivere – indtil nu – ikke. Der stilles krav om at skære i seniorfridage og flere andre forringelser. Og så afviser man en lønudvikling, der blot minder om den man forudser på det private arbejdsmarked. Det er slet ikke godt nok!

Derfor står de offentligt ansatte skulder ved skulder – både i staten, regionerne og kommunerne. Vi står sammen. Uanset om det handler om arbejdstid eller ligeløn.

Derfor kommer et resultat også til at kræve, at arbejdsgiverne rykker sig yderligere. På alle områder. De kan ikke købe enkelte faggrupper.

Vi ønsker nemlig en aftale. En aftale som tilgodeser alle – og ikke blot enkelte grupper eller arbejdsgiverne alene.

Vi står skulder ved skulder for at finde en løsning for alle!