Stop mcdonaldiseringen af vores daginstitutioner!

I Danmark er der kommuner, der ønsker at organisere daginstitutioners arbejde med børns læring og trivsel på samme måde, som McDonald’s organiserer arbejdet med at vende burgere. Det skal give et så effektivt dagtilbud som muligt. Men det er hverken sund kost for børnene eller de voksne i daginstitutionerne!

Ude i landets daginstitutioner er der mange dygtige pædagoger. Pædagogerne har en mellemlang videregåendeuddannelse og en kæmpe viden om børn og om hvad der virker.

På kommunekontorerne har vi en masse embedsmænd og politikere, der, ligesom pædagogerne, har fået øjnene op for, at det er utroligt vigtigt, hvordan børn klarer sig i de tidlige år.

Derfor sker det, at politikerne gerne vil styre eller kontrollere om det de får for pengene i daginstitutionerne er godt nok.

Inspirationen til hvad der må gøres, tages ofte fra det private erhvervsliv – hvor de jo har gode erfaringer med at gøre tingene mere effektivt.

Der findes mange gode eksempler på effektive virksomheder i f.eks. bilindustrien. Men en af de bedste virksomheder er burgergiganten McDonald’s, der formår at have et produkt, der kan laves over hele kloden på stort set samme måde. Effektivitet, forudsigelighed og så kan kvaliteten ovenikøbet måles rimelig let. Det er noget effektivitets-glade politikere kan li’.

Men hvad er det, der sker når man forsøger at drive daginstitutioner på samme måde som McDonald’s?

Effektivitet

Det første princip, der må indføres på en daginstitution, der skal mcdonaldiseres, er effektivitet.

På McDonald’s er der en bestemt måde at lave en burger på. Og en bestemt måde at tilberede pommesfritterne. Det er let og det er let at lave manualer for.

Men hvordan kan en vuggestue effektiviseres efter samme afmålte tid, som den tid pommesfritter skal have i frituren?

Sandheden er, at i dag skal du ikke lede lang tid før du finder en pædagog, der stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan kan jeg drage omsorg for flest mulige børn med færrest mulige ressourcer?

Så når effektivitet bliver et mål i sig selv, må pædagoger f.eks. beregne hvor lang tid et bleskift må tage. Og hvis nu de ikke kan skifte børnene hurtigt nok, kan det være, at pædagogerne nogle gange bliver nødt til at sige til de små pottetrænende, at de må lave i bleen i stedet for på potten.

 

På den måde kan mcdonaldiseringens effektivitet let blive til omsorgssvigt i oversættelsen til daginstitutionens hverdag.

Forudsigelighed

Det andet princip, der må indføres på en daginstitution, i forbindelse med mcdonaldiseringen, er forudsigelighed.

Daginstitutionen skal gøres lige så forudsigelig, som det er når McDonald’s-medarbejderen siger: “Skal du have en stor eller lille cola?”

Menuen skal med andre ord standardiseres, så det er let at overskue og du får det du regner med. Ligesom en BigMac-menu er nogenlunde ens over hele verden.

Læreplaner, indkøbte koncepter, systemer til tidlig opsporing og krav om skemalægning ned til mindste detalje er bare nogle af eksemplerne på, hvordan daginstitutionernes praksis organiseres til at blive mere forudsigelig.

Men I daginstitutionerne føler pædagogerne, at deres faglighed er sat under pres, når læringsperspektivet er defineret fra oven.

Problemet er, at det f.eks. bliver vanskeligere for pædagogen at tage udgangspunkt i det enkelte barn. Til tider kan det være helt umuligt at presse børnene ned i de på forhånd givne skabeloner, som embedsfolkene har forsynet dem med.

Og så må pædagogen tangere civilulydighed og rent faktisk bruge sin pædagogiske faglighed – sin viden og sin uddannelse – til at hjælpe netop det konkrete barn. Og hvor blev forudsigeligheden og effektiviteten så af, når det ikke bare var det pædagogen skulle gøre fra starten?

Kalkulerbarhed

Det tredje princip, der skal indføres i den mcdonaldiserede daginstitution, er kalkulerbarhed, dvs. forudbestemte arbejdsgange, der lægger vægt på at kvantificere ydelser, så de kan tælles.

I den mcdonaldiserede daginstitution bliver kvantitet lig med kvalitet. Jo mere af noget, og jo hurtigere det leveres, desto bedre!

Derfor er det på mode, at kommuner indkøber pædagogiske koncepter f.eks DUÅ, ECCERS, TRAS, ICDP, TOPI eller Fremtidens Dagtilbud.

Formålet er, at pædagogerne skal arbejde på samme måde og ud fra samme mål – nøjagtigt ligesom medarbejderne, der vender burgere på McDonald’s – for så kan produktet kalkuleres, tælles, vises i powerpoints, opgøres i prognoser og andre ting som har værdi på rådhuset.

Problemet er, at det der måles sjældent, er det som pædagogerne ser som det vigtigste. Til tider kan man sige, at når det, der er vigtigt ikke kan måles, så bliver det, der kan måles, vigtigt. Og det er netop det de evidensbaserede pædagogiske koncepter tit er et udtryk for, det er i hvert fald ifølge flere forskere tvivlsomt, hvor evidensbaseret, videnskabeligt og lødigt koncepternes grundlag er.

Kontrol

På skuldrene af burgerprincipperne om forudsigelighed og kalkulerbarhed, må endnu et princip se dagens lys, nemlig kontrol.

Kontrollen skal sørge for, at menuen bliver overholdt. Kunden skal føle sig tryg og derfor skal burgermenuen altid være den samme. Der skal ikke være nogen afvigelser, og hvis der er, anses de som fejl.

I daginstitutionen bliver der derfor indført krav om evalueringer og dokumentation, for at undgå afvigelser fra det indkøbte eller vedtagne koncept.

Det betyder, at pædagogen kommer til at sidde mere foran en computer eller går til møder en stor del af tiden. Og så kommer fokusset væk fra det nærværende og konkrete arbejde med børnene.

Evalueringerne gør det også muligt at benchmarke og leder derfor ofte til laveste fællesnævner. Den billigste ret kommer på menuen på bekostning af et varieret måltid.

Det er derfor ganske muligt, at dokumentation, standardiseringer og evalueringer kan være gode nok, når der skal kontrolleres, om antallet af pommesfritter faktisk svarer til, hvad der bliver lovet på den store menu.

Men ligesom McDonald’s mad ikke er den sundeste, så bliver daginstitutionen organiseret på samme måde det heller ikke!