Skolepædagoger får børn til at vokse på Møllehøjskolen

På Møllehøjskolen i Viborg Kommune er pædagogerne en fast bestanddel af skoledagen. Både i forbindelse understøttende undervisning, ressourcetimer og fritidsordningen. Her er pædagoger og lærere ligeværdige, blot med to forskellige fagligheder.

Læs også artiklen i BUPL MidtVestjyllands medlemsblad.
Læs også artiklen i BUPL MidtVestjyllands medlemsblad.

Børnene leger i skolegården, da jeg ankommer til Møllehøjskolens adresse. Jeg skal overvære hvordan pædagogerne på skolen laver understøttende undervisning og høre om hvordan de samarbejder med lærerne.

Pædagogen, jeg skal besøge, hedder Helle Andersen og er ansat som skolepædagog på Møllehøjskolen og ”Mølleriet”, som er den dertilhørende SFO.

Understøttende undervisning skal være sjovt

Understøttende Undervisning er én af de elementer, der blev indført i den omdiskuterede folkeskolereform fra 2013 og skolepædagog, Helle Andersen, er glad for den understøttende undervisning.

I samfundsdebatten er reformen og den understøttende undervisning ellers blevet kritiseret for ikke at leve op til målene om en mere varieret skoledag eller et mere helhedsorienteret syn på barnet. Men Helle Andersen oplever, at Møllehøjskolens formel på understøttende undervisning lykkes med netop de ting.

På Møllehøjskolen er det udelukkende pædagogerne, der står for den understøttende undervisning i indskolingen – og det giver god mening, synes hun.

I begyndelsen var det både lærere og pædagoger, der deltes om både understøttende undervisning og studietid (det samme som lektiecafé). Men noget tid efter besluttede de i fællesskab på skolen, at studietid måtte lærerne tage sig af og understøttende undervisning skulle pædagogerne tage sig af.

”Det der fag-faglige har lærerne baggrunden til – det har vi ikke – vores styrke ligger et andet sted.” forklarer Helle.

Den understøttende undervisning byder, ifølge Helle, på en anden slags læring og det bærer aktiviteterne præg af.

Et selvstændigt mål er, at det skal være sjovt, motiverende og engagerende, samt anderledes i forhold til den fagopdelte undervisning.

”Det skal være det modsatte af røv-i-sæde-undervisning” siger Helle.

Men så bygger pædagogerne nogle elementer ind, der understøtter læringen i den fagopdelte undervisning, men som tit giver mere bevægelse og sjov.

”Om ikke så længe skal vi for eksempel på ’løb’, og der skal de så læse teksten på posterne. Så selvom børnene oplever det, som en ’skattejagt’ og en leg, så øver de sig også i at læse.” forklarer hun.

En slags ”SFO-aktivitet med et tvist” beskriver hun det som.

Skolepædagoger gør det svære – lettere!

På Møllehøjskolen er pædagogerne også med i den almindelige undervisning sammen med lærerne.

Hver pædagog får tildelt et antal ressourcetimer, som kan bruges, hvor lærere og pædagoger i fællesskab vurderer, der er brug for det. Det kan f.eks. være, hvis undervisningen kræver det eller hvis der er en klasse eller et enkelt barn med særlige behov eller udfordringer.

”I ressourcetimerne går vi blandt andet ind og gør noget særligt for børn med særlige behov og laver en aktivitet, hvor det er sjovt at læse eller hvor man i stedet for at skrive 2+2 i regnebogen, går ud og finder to sten eller to græstotter og lægger dem sammen. Vi gør noget særligt for dem, der har brug for det.” siger Helle.

Pædagoger giver et andet perspektiv på barnet

Pædagoger ser også barnet fra en anden synsvinkel. Skolepædagogerne har som regel fokus på trivsel, relationer, samarbejde og sociale kompetencer, fremfor lærerens mere didaktiske læringsperspektiv, mener Helle Andersen.

”I samarbejdet omkring barnet ser vi et andet barn, end læreren ser. Der er nogle børn der klarer sig rigtig godt i den faglige del og så er der nogle børn der ikke klarer sig så godt. Og det kan være helt omvendt, når vi når til de mere praktiske opgaver, som vi, pædagoger, står for.” siger Helle, som mener hun kan fokusere på noget af det, barnet er god til og bringe det ind i den understøttende undervisning.

”Det kunne være hvis en dreng ikke kan sidde stille i undervisningen, så lærer han ikke noget. Så kunne man lige så godt gå ud og lave dansk, matematik eller det fag det nu er, men hvor det måske var en mere sjov eller fysisk måde at gøre det på. F.eks. hoppe tabeller, bogstavs-stratego eller lignende.” forklarer Helle.

Den dag jeg besøger Møllehøjskolen går hele 2. årgang i gymnastiksalen, med de to pædagoger Helle og Rasmus, for at lave forskellige lege, der understøtter bogstaver og stavning.

Den første leg var en stafet hvor børnene kravler gennem et lille hus lavet af hulahopringe, uden at vælte det, for at få fat i et bogstav og så skynde sig tilbage til holdet, for at den næste kan komme afsted. Til sidst skal børnene så danne ord af bogstaverne. Og det hold, der har fundet flest ord, vinder.

Børnene griner og går op i aktiviteten med liv og sjæl. De løber, kravler og griner – så de er helt røde hovederne. Og til sidst jubler drengeholdet, da de har vundet ordlegen.

”Det plejer ellers at være pigerne der vinder, når holdene er delt op denne måde” sagde Helle.

Men ud fra smilet, jeg kan se på Helles ansigt, tror jeg, at hun er godt tilfreds med, at drengene opnåede denne sejr og på den måde er blevet motiveret og fået en tro på, at de er gode til at stave og danne ord.

”Vi har det synspunkt, at hvis det ene ikke virker, så må vi prøve noget andet.” siger Helle.

Fordel at være i både skole og SFO

Udover et andet læringssyn har pædagogerne også andre fordele, som lærerne ikke har. Pædagogerne i skolen, har tit også et større kendskab til børnene og deres familier, som de kan bringe i spil.

”Tit så har lærerne ikke hørt, at bedstemor har ligget på sygehuset de sidste 14 dage, men det har vi hørt, fordi vi møder forældrene, hver eneste dag. Derfor kan vi jo også opfange, at der er en grund til, at det barn reagerer som det gør lige nu.” fortæller Helle og henviser til fordelene ved, at pædagogerne er til stede i både skolen og SFO’en.

Forberedelse og ligeværd er vejen til succes

Der er, ifølge Helle Andersen, to ting der gør, at lærer-pædagog-samarbejdet og den understøttende undervisning lykkes på Møllehøjskolen: Ligeværd og forberedelse.

”Den understøttende undervisning lykkes fordi vi på hele skolen vil, at det skal lykkes. Samarbejdet med lærerne lykkes, fordi vi er ligeværdige, blot med hver vores faglighed. Og så har vi tid til at snakke sammen – det er vigtigt! Pædagogerne på en årgang får lov til at forberede sig samtidig, så vi kan aftale, hvad det er vi skal. Og hver uge mødes pædagoger og lærere fra hele årgangen til et team-møde. Det bliver til cirka 40 møder om året.” fortæller Helle Andersen.

Helle lægger ikke skjul på, at ledelsen er, og har været, rigtig vigtig i forhold til at få understøttende undervisning og lærer- og pædagogsamarbejdet til at lykkes.

Du kan læse mere om Møllehøjskolens ledelse i artiklen:

Pædagoger i ledelsen giver en bedre skole