Pædagoger i Alkjær tager godt imod flygtninge

Når flygtninge kommer til Ringkøbing, er det vigtigt, at de bliver modtaget på den rigtige måde. Her har pædagogerne i Alkjær en enorm vigtig rolle.

Alkjærskolen og børnehaven Alkjær Børneunivers i Ringkøbing, har udover at have adresse på Søibergsvej noget til fælles. Det er nemlig der en del af de flygtningebørn, som får til huse i Ringkøbing, skal modtages.

Læs også artiklen i BUPL MidtVestjyllands medlemsblad.
Læs også artiklen i BUPL MidtVestjyllands medlemsblad.

Derfor tog jeg til Ringkøbing for at høre hvordan pædagogerne håndterer børnene, der kommer her til fra andre lande.

 

Lars Redder Jakobsen, der er pædagog og leder af Alkjær Fritid, som er tilknyttet Alkjærskolen og Anne Ern, som er pædagog og ansat i børnehaven, Alkjær Børneunivers, taler varmt om indsatsen for flygtningene.

Identitet og fællesskab er afgørende

Alkjær Børneunivers har 10 og Alkjær Fritid har hele 25 forskellige nationaliteter og de mange nationaliteter giver vidt forskellige pædagogiske udfordringer.

”Vi har jo både flygtninge og migranter. Lige fra Dag, der kommer fra Norge, vis eneste udfordring er at skulle lære den danske ironi at kende. Henover Ada fra Somalia, hvor en farveblyant åbner en helt ny teknologisk verden for hende. Til Ibrahim fra Syrien, der har set sin nabo bliver slået ihjel af en bombe.” fortæller Lars Redder Jakobsen og forsætter:

”Det er en udfordring og en kæmpe gave at have så mange nationaliteter – for så bliver vores fællessprog dansk. Og det er vigtigt.”

’Det fælles’ er kodeordet som skal knækkes før en indsats for flygtninge i børnehaver, skoler, SFO’er og klubber kan blive en succes, mener både Anne Ern og Lars Redder Jakobsen.

”I børnehaven arbejder vi med det nære og trygge. Vi tager udgangspunkt i den nære familie. Børnene tegner deres familier og fortæller om dem. Og her får børnene en oplevelse af genkendelse. Det bidrager til børnenes identitetsskabelse og forbindelse med hinanden.” siger Anne Ern.

I skole, SFO og klub i Alkjær er en del af de faste indslag, at børnene laver et stamtræ over deres familie og det tager tråden fint op fra børnehavens nære fokus.

”Det handler om, at have forbindelse til sine rødder.” fortæller de.

Børnene skal være stolte af hvor de kommer fra

”Når så børnene med de forskellige nationaliteter kommer her i Alkjær Fritid, har vi et verdenskort, hvor de kan se hele verden. Det er ’Vores verden’.” fortæller Lars Redder Jakobsen.

Verdenskortet bidrager også til børnenes identitetsskabelse og fællesskab ved, at de får viden om de steder, som de selv og deres kammerater kommer fra.

”Jeg har oplevet hvordan irakiske børn føler sig historieløse, fordi de aldrig har hørt nogen anden historie om deres land, end den om Saddam Hussein. Men de får en helt anden oplevelse, og ligefrem et stolt blik i øjnene, når de hører, at netop Irak er der, hvor de første landbrug opstod, der hvor vinen kommer fra og der hvor mennesker først samlede sig i byer.” fortæller han.

Pointen er, ifølge de to pædagoger, at det først er når du er stolt over noget, at du kan slå rod og stå fast i blæsevejr. De sammenligner det med vestkystens vejrbidte træer, som står fast, trods den stærke vind fra Vesterhavet, men kun fordi, at de har et stærkt rodnet.

I skole, SFO og klub i Alkjær er en af aktiviteterne derfor også et projekt omkring de lande, børnene kommer fra og én gang om året holder de en fest, hvor de forskellige familier bidrager med mad fra netop deres hjemland.

”På den måde får vi et indblik i forskellige kulturer, men det hjælper også børnene og deres familier til at fortælle om deres kultur på en positiv måde.” siger Lars Redder Jakobsen.

Pædagoger skal turde sige ”skal”

Det er for mange flygtninges vedkommende en helt ny måde at leve på i Danmark, og det kan blive utrygt, hvis ikke de får at vide hvordan tingene hænger sammen. Derfor er der brug for at stille krav.

”Vi skal turde sige ’skal’. Og mene ’skal’. For det er vigtigt, at vi er tydelige. Ellers bliver der tvivl om forventningerne og det kan føre til misforståelser og utryghed.” siger Anne Ern.

”Vi plejer egentlig at skrive i en indbydelse til en forældresamtale eller et forældremøde: ’Det vil være dejligt at se jer til…’ og de fleste danskere forstår godt, at det betyder ’skal’ når det er børnehaven der inviterer til et sådan møde. Men det gør folk fra andre kulturer nødvendigvis ikke. Derfor skal vi stille tydeligt krav om, at de ’skal’ møde op.” fortæller hun.

Ifølge hende gælder det også nogle gange i forhold til andre ting som f.eks. børnenes fremmøde: ”Hvis børnene skal have en chance i børnehaven, er de også nødt til være her. Og så nytter det ikke, at lille Ada eller Ibrahim ikke kommer tre dage i ugen. Derfor er vi nødt til at sige ’skal’ mere end vi ellers er vant til.” siger Anne Ern.


Efterlyser klar tale fra politikerne

Det kan være en svær balancegang at skille pædagogfagligheden fra storpolitikken, men det er, ifølge begge pædagoger, vigtigt, at pædagogerne gør det. For et hvert barn har ret til en god pædagogfaglig indsats, siger de.

De efterlyser imidlertid, at politikerne tager ansvar for flygtningepolitikken både kommunalt og på landsplan.

”Som det er nu, er der en utydelig grænse mellem faglighed og politik. Og vi pædagoger skal kun være faglige. Så nytter det ikke noget, at det mig, som leder af en institution, der skal retfærdiggøre vilkårene og hvorfor flygtningene er her. Det skal politikerne. Jeg skal sørge for den faglige indsats.” siger Lars Redder Jakobsen og efterlyser mulighed for at håndhæve kravene de stiller til børn og forældre – vel og mærket ikke ved at skære i kontanthjælpen.

Både Anne Ern og Lars Redder Jakobsen ønsker sig også bedre mulighed for at kunne arbejde tværfagligt i forhold til flygtninge, evt. i stil med det eksisterende SSP-samarbejde, og at ressourcetildelingen i højere grad tager højde for de ekstra udgifter, der er ved flygtninge, ligesom med andre ’børn med særlige behov’.

”Vi skal ikke bare lære dem at tale dansk. Der er så meget mere end det. Identitetsskabelse, fællesskab og kulturformidling. Pædagogerne gør et enormt stykke arbejde.” afslutter Lars Redder Jakobsen.